Feminin trans person ligger i flyffy pink puder og smiler til kameraet

Muller Birk

Han/ham

Muller er stifter af Feminisering.dk og arbejder hver dag for at sprede kærlighed og gøre verden til et bedre sted.

Du kender ham måske fra sit arbejde i kink butikken dMasque - eller med kunst-porno-projektet The Virgin Whore Project.

Mullers historie

"For mig har det altid handlet om køn og seksualitet.

Jeg blev tildelt kvinde ved fødslen, og det resulterede i en kvindelig socialisering fra forældre, institutioner og det omkringliggende samfund. Samtidig var jeg min fars eneste søn og det gav mig en blandet socialisering, der passer godt med min selvforståelse, men som passer utroligt dårligt ind i samfundets binære kønsforståelse!

Verden så mig som kvinde. At blive set som mand skulle jeg kæmpe lidt mere for, og derfor blev det feminine umuligt for mig at udleve. Det lyserøde blev undertrykt.

Omkring 2019 foretog jeg juridsk kønsskifte og påbegyndte hormonbehandling med testosteron. Min krop faldt på plads, og pladsen til at undersøge og udleve det feminine opstod - måske for første gang.

Gennem mit arbejde i en kink shop mødte jeg, min nu kære ven, Frk. Flindt. En dag kom hun ned i butikken og fortalte at hun havde lejet en brudekjole til et photoshoot - men at hun nu manglede en model at give den på. Jeg sagde, at jeg nok godt kunne være en den model, hvortil hun bare svarede: "Vil drengen gerne have kjole på?"... og ja, det ville han gerne!

At skyde de billeder med Frk. Flindt... at blive klædt på, få lov at posere og gøre mig til. At se resultaterne: Mig som den smukkeste pige! Dét har transformeret mit liv. Det har været den største gave.

Det er den gave jeg gerne vil give videre med Feminisering.dk!"

- Muller Birk (han/ham)

  • Verificeret certifikat fra University of British Columbia. Kursus: Gender and Sexuality: Application i Society.

    Køn & seksualitet

    Kursus i Gender and Sexuality: Application in Society fra University of British Columbia.

  • Et certificerings bevis fra CND Shellac kursus.

    Negletekniker

    Certificering som CND Shellac brand negletekninger fra Insight Cosmetics Group.

  • Eksamensbevis for Multimediedesign uddannelsen.

    Multi Medie Design

    Hands-on uddannelse med bla. grafisk design, foto/video og art direction.