
Switch mellem maskulin og feminin ✨ - Daglig grooming og små tricks der gør det lettere
Del med dine veninder <3
Spørgsmål:
Hvordan kan man groome sig selv eller gøre små tricks, så man nemt og hurtigt kan se mere feminin ud, men stadig kan gå inkognito som mand, når det er krævet?
Svar:
Det er et rigtig godt – og meget genkendeligt – spørgsmål! Mange, der lever med en feminin side, men stadig bevæger sig i en verden, hvor vi forventes at "passe ind", kender dette behov. Behovet for at være diskret forberedt, så man hurtigt kan switche fra maskulin til feminin og tilbage igen!
Her er nogle små, diskrete tricks og grooming-vaner, der kan gøre din switching nemmere.
Kropsbehåring
Hvorvidt du kan være glatbarberet/vokset afhænger af din specifikke situation. Er du fx en af dem der ejer en cykel af carbon og elsker at køre både stærkt og langt, ja så kan du måske godt slippe afsted med altid at være glatbarberet over hele kroppen.
Har du ikke denne undskyldning for at være glatbarberet, kan det måske være nok altid at være korttrimmet. På den måde lægger omverden ikke mærke til det (mange mænd trimmer deres kropshår), men din oplevelse kan stadig være mere i sync med din femininitet - og en glatbarbering er nu ikke så langt væk.
Hydrerende hudpleje
Sørg for at tage dig godt af din hud! Få dig en god hudpleje-rutine og sørg for en masse fugt! Vælg en ansigtsrens, en exfolierende tonic og en moisturizer "for men". Det ser ikke opsigtsvækkende ud, og du har nu en sund hud der altid er klar til at få lagt en smuk make-up.
Tip: drik masser af vand for at holde din hud hydreret, smuk og blød!
Ordnede øjenbryn
Hold dine øjenbryn trimmede og plukkede. Du behøver ikke plukke dem helt tynde, men tag lidt af tykkelsen, gerne nedenunder, for at give illusionen af løftede øjenbryn og større/mere åbne øjne.
Øre/næse trim
Sørg for altid at have trimmet eller vokset dine øre og næse hår.
Langt hår eller kort hår?
Både langt og kort hår har sine fordele for en hurtig transition fra det maskuline til det feminine.
Holder du dig en korthårsfrisure er det let og hurtigt at smutte i en paryk.
Har du derimod langt hår, er det måske bare at 'slå det ud'. Og har du høje tindinger kan du dække hårgrænsen med et fint tørklæde eller hårbånd.
Smukke diskrete negle
Hold dine negle rene, korte og smukt filede - med neglebåndende skubbet tilbage og evt. en klar lak eller buffet med en god negleolie. Det giver diskrete smukke negle.
Pas dine fødder
Giv regelmæssigt dine fødder et fodbad og fil hår hud bort. Behandl dine tånegle som dine fingernegle. Hvis du har mulighed for det kan du endda lægge en smuk rød neglelak!
Andre små tricks der gør det lettere at switche
- Sæt ordentlig lys op på badeværelset, eller hvor du lægger din makeup – det sparer tid
- Hav en standard-makeup-rutine og et sæt tøj, du ved virker
- Øv dig! Jo flere gange du gør det, jo hurtigere og tryggere går det